Afløbsinstallationen er udført, så den i høj grad vil være selvrensende og kun vil kræve minimal vedligeholdelse, men driften, selvrensningsevnen og afløbssystemets levetid kan påvirkes af hvad der kommes i afløbet. Vær derfor opmærksom på nedenstående.
Undgå at tilføre afløbsinstallationen stoffer i koncentrationer eller mængder der kan skade afløbssystemet. Det drejer sig om stoffer som syrer, baser, gift, maling, olie, benzin, opløsningsmidler, medicin eller større mængder kogende vand m.v.
Hygiejnebind, bleer, vatpinde, kondomer, klude mv. må ikke skylles ud i wc eller i husets andre afløb, da dette kan medføre forstoppelse.
Undgå ligeledes at skylle fedt ud i køkkenvasken, idet størknet fedt ofte er årsag til at vandlåsen under vasken eller ledningerne stopper.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester.
Se særskilt drifts- og vedligeholdelsesmanual for bundfældningstank og eventuel pumpebrønd
Det biologiske sandfilter
I det biologiske sandfilter sker den biologiske rensning af spildevandet. Det er derfor vigtigt, at mikroorganismerne i sandfilteret sikres optimale forhold. For sikre den bedste drift af anlægget, skal følgende iagttages:
- Der må ikke hældes giftstoffer som syrer og baser eller andre skadelige stoffer i afløbet, da disse kan ødelægge anlæggets biologiske nedbrydning eller forårsage tilstopninger
- Brønde m.m. tilses mindst 1 gang årligt for at undersøge om der er driftsproblemer. Dæksler må ikke tildækkes.
- Arealet over sandfilteret må ikke belastes med tung trafik eller grubes
- Træer og buske m.v. må ikke plantes tættere end 5 meter fra sandfilteret
- Forderlerrørene i sandfilteret spules mindst hvert 3. år for at undgå tilstopning
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester
Effektiviteten af bundfældningstanken er afgørende for hele afløbsinstallationens funktion og levetid.
For at opnå den bedste funktion af anlægget bør denne drifts- og vedligeholdelsesmanual følges.
- Tanken tømmes mindst 1 gang årligt. Efter tømning og før ibrugtagning fyldes tanken ¾ med pH-neutralt vand, vandet skal stå over bunden af tankens T-stykker
- For at beskytte funktionen i efterfølgende nedsivningsanlæg, pilerensningsanlæg eller minirenseanlæg m.v. skal der ved tilbagefyldning af vand være et minimum af fortyknings- og flokkuleringsmidler
- Dækslet over tanken må ikke tildækkes, men skal være tilgængeligt for tilsyn og tømning
- Eventuelle udluftningsledninger må ikke tilstoppes eller fjernes
- Der må ikke hældes giftstoffer som syrer og baser eller andre skadelige stoffer, som kun vanskeligt går i forrådnelse i afløbet, da disse kan ødelægge bundfældningstankens funktion eller forårsage tilstopninger
Hvis der er integreret pumpebrønd i bundfældningstanken, se drifts- og vedligeholdelsesmanual for pumpeanlæg.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester
Bypass-anlæg har følgende formål:
- At der ved forhøjet vandstand i hovedkloakken ikke trænger afløbsvand ind i bygningen via afløbsinstallationerne
- At ejendommens afløbsinstallation kan bruges samtidigt med at der er forhøjet vandstand i hovedkloakken
Bypass-anlægget er forsynet med en visuel og akustisk alarm. En alarm betyder at der er fejl på anlægget, strømsvigt eller servicebehov.
Bypass-anlægget serviceres iht. fabrikantens anvisninger, og der er typisk krav om at bypass-anlæg skal serviceres af en sagkyndig person for at eventuelle skader som følge af funktionssvigt dækkes. Bemærk at en eventuel forsikringsdækning ved skade også kan være betinget af, at bypass-anlægget er serviceret af sagkyndig person.
Kontakt autoriseret kloakmester hvis der opstår driftsproblemer og for sagkyndig servicering.
Drænet har til formål at udelukke eller reducere vandstilstrømning til og grundvandstryk på bygningen. Herved skal tilvejebringes en forsvarlig tørholdelse af bygningen under hensyntagen dennes anvendelse.
Omfangsdrænet er forsynet med drænbrønde på udvalgte knækpunkter, så drænledningerne kan renses ved spuling, f.eks. ved brug af en haveslange. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kontaktes autoriseret kloakmester eller slamsugerfirma for nødvendig spuling og rensning.
Drænbrønde inspiceres mindst én gang årligt. Hvis der ved inspektion konstateres at vandstanden i brøndene står over omfangsdrænets bundløb, renses drænsystemet omgående. Dæksler på brønde er placeret i terrænniveau og må ikke tildækkes
Omfangsdrænet er tilsluttet ejendommens afløbsinstallation via den på tegningen viste sandfangsbrønd og eventuelt en drænpumpebrønd (se vedlagte tegning)
Sandfangsbrønd, drænbrønde og drænpumpebrønde inspiceres mindst 1 gang årligt.
Drænpumpebrøndens start/stop-funktion kontrolleres, evt. ved vandpåfyldning af rent vand indtil pumpen aktiveres. Hvis pumpen ikke virker, kontaktes autoriseret kloakmester.
Sandfangsbrønd og drænbrønde renses ifm. inspektion, dette kan gøres med en såkaldt ”kloakrenser” eller eventuelt af en slamsuger.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester.
En faskine er et underjordisk anlæg der er opbygget af sten eller plastkassetter, og dermed ude af syne. Det gør det ekstra vigtigt at vedligeholde faskiner, da manglende vedligeholdelse ofte først opdages når faskinen er stoppet og vandet derefter står op på terræn.
Faskinen er dimensioneret efter den omgivende jords evne til at modtage det tilførte vand. Det er derfor vigtigt, at der ikke tilføres yderligere vandmængder fra andre arealer til faskinen end det den er dimensioneret for.
Nedløbsbrønde og tagrender renses mindst 2 gange årligt for at sikre faskinens funktion og levetid. (se drifts- og vedligeholdelsesmanual for nedløbsbrønde og tagrender)
Jævnlig spuling af faskinen kan øge funktion og levetid.
Det skal sikres at eventuelle overløb/udluftninger ikke tilstoppes eller at overløb er blokeret. Faskiner bør frigraves en gang hver 25. år for at kontrollere, at faskinens kapacitet stadig er intakt.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester
Et fedtudskiller-anlæg består af et slamfang (evt. integreret i fedtudskilleren), en fedtudskiller og eventuelt en prøveudtagningsbrønd. Hvis der er monteret visuel/akustisk automatisk alarm, giver denne en alarm når udskilleren er fyldt og der skal ske tømning.
Fedtudskiller-anlæg skal tilses og pejles jævnligt. Det anbefales at føre en driftsjournal der angiver tilsynsdato, fedtlag, slamlag, kontrol af alarm, tømmedato, efterfyldning.
Fedtudskiller-anlægget tømmes med slamsuger når max. 70-80 % af opsamlingskapaciteten er brugt. Fedtudskiller-anlæg skal genfyldes med vand efter hver tømning og før ibrugtagning.
Tømning omfatter oprensning af udskilt fedt, rengøring af indvendige flader samt oprensning af bundfældet materiale.
De oprensede stoffer bortskaffes efter myndighedernes anvisning, der er dog ofte tilknyttet lovpligtig kommunal tømningsordning til et fedtudskiller-anlæg.
Der kan udtages prøve i prøveudtagningsbrønden for måling af fedtudskiller-anlæggets renseeffekt
Dæksler på fedtudskiller-anlæg må ikke tildækkes
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester eller slamsugerfirma.
Lugtlåsen er typisk indbygget i gulvafløbet og skal være fyldt med vand for at virke. Hertil er fri vandpassage en forudsætning.
For at undgå lugtgener eller forstoppelse skal vandlåse renses jævnligt. Start altid med at fjerne risten.
Indbygningsvandlåse findes i flere typer, nogle er fastspændt med skruer, andre er bare trykket ned i afløbet. Indbygningsvandlåsen tages op og renses. Begge typer er monteret med gummiringe som det er vigtigt også at rense. Husk at smøre gummiringen (evt. med opvaskemiddel) og placer den korrekt inden vandlåsen monteres igen.
Lugtlås kan også være såkaldte S-vandlåse og P-vandlåse, der er monteret under selve gulvafløbet. Start med at rengøre afløbsskålen, derefter kan S- og P-låsen renses, fx med varmt vend og en wc-børste. Vandlåsens bund er typisk placeret 30-50 cm under gulvniveau. Skyl efter med en spand vand.
Lugtgener kan også opstå fra sideledninger til gulvafløb, typisk fra en håndvask eller et badekar. Rensning udføres ved gennemskylning/spuling med varmt vand, evt. suppleret med kloropløsning. Slut af med at montere risten igen og fyld vandlåsen med vand
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester.
Højvandslukkets automatiske lukkeanordning består af to klapper hvoraf det ene virker automatisk ved opstigende kloakvand, og det andet lukke kan lukkes manuelt.
Lukkeanordningerne er placeret under risten, og det manuelle tvangslukke betjenes efter fabrikantens anvisninger
Ved ferie eller udrejse gennem længere tid anbefales det, at det manuelt betjente lukke aktiveres, ved at flytte håndtaget under risten til lukket stilling. Husk at åbne lukket igen inden de afløbsinstallationer der føres til gulvafløbet tages brug igen.
Der udføres service mindst én gang årligt ved at højvandslukket adskilles, rengøres og bevægelige dele smøres. Højvandslukkets funktion, tæthed og pakninger undersøges ved service. m.v.
Kontakt autoriseret kloakmester for servicering af højvandslukke, eller hvis der opstår driftsproblemer.
Højvandslukket er indrettet med 2 klapper, hvoraf det ene er et automatisk lukke der lukker, når kloakvandet ude fra hovedkloakken stiger baglæns i kloaksystemet og op i husets stikledning.
Udover det automatiske lukke er der også et manuelt tvangslukke.
Ved ferie eller udrejse gennem længere tid anbefales det, at det manuelt betjente lukke aktiveres, ved at flytte betjeningshåndtaget til lukket stilling. Husk at åbne lukket igen inden de afløbsinstallationer der føres gennem højvandslukket tages brug igen.
Når højvandslukkets alarm aktiveres, betyder det, at afløbsinstallationer der føres til højvandslukket ikke kan bruges mens alarmen er aktiveret
Højvandslukker skal serviceres mindst én gang årligt iht. fabrikantens specifikationer af en sagkyndig person. Korrekt servicering er også vigtigt af hensyn til eventuel garanti og forsikringsdækning ved vandskader m.v.
Kontakt autoriseret kloakmester ved driftsproblemer og for servicering af højvandslukke.
Den tilhørende bundfældningstank vedligeholdes jf. drift og vedligeholdelsesmanual for bundfældningstanke
Minirenseanlæg skal gennemgå et årligt serviceeftersyn udført af sagkyndig person med efterfølgende indsendelse af servicerapport til kommunen. Det anbefales derfor at indgå en serviceaftale med leverandøren af minirenseanlægget.
Der er monteret et særligt styringspanel som aktiveres, hvis der opstår svigt eller fejl på minirenseanlægget (Se særskilt betjeningsvejledning for dette panel).
Der må ikke hældes giftstoffer som syrer og baser eller andre skadelige stoffer i afløbet, da disse kan hindre eller nedsætte anlæggets funktion. Vær omhyggelig med at følge leverandørens anvisninger om stoffer der ikke må tilføres.
Der må ikke tilføres regn- og drænvand til minirenseanlægget.
For at opnå den optimale drift og rensning er det vigtigt at følge den til minirenseanlægget medfølgende brugervejledning.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester.
Dæksler på store brønde er tunge og åbning vil i visse tilfælde kræve specialværktøj. Brønde i mindre dimensioner kan som regel åbnes med almindeligt håndværktøj som f. eks. skovl eller koben.
Gå aldrig ned i en brønd uden nødvendigt sikkerhedsudstyr og vagtfolk på terræn, da der kan være farlige gasarter eller giftstoffer i brøndene. Nogle gasarter og gifte er lugtfrie som man ikke opdager før det er for sent.
Nedgangsbrønde skal tilses jævnligt, og mindst 1 gang årligt. Aflejringer på banketter (de skrå flader i bunden) og eventuelle trin fjernes. Dette kan foretages med spuling med en haveslange eller højtryksspuler fra terræn
Ved tilsynet inspiceres brønde for utætheder, f.eks. pga. rotteangreb og om der er rotteekskrementer på banketter m.v. Hvis der konstateres utætheder, kontaktes autoriseret kloakmester for udbedring.
Rensning af tilstoppede ledninger fra en nedgangsbrønd eller rense/inspektionsbrønd kan foretages med en såkaldt ”rensesplit” eller ved spuling med en haveslange, kloakspuler eller om nødvendigt ved slamsugning. Efterlad aldrig en åben brønd.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester eller slamsugerfirma.
Nedløbsbrønde er en del af regnvandssystemet og må kun tilføres regnvand fra udvendige overflader, og er oftest forsynet med vandlås for at hindre lugt fra afløbssystemet i at trænge ud til omgivelserne.
Afløbet fra nedløbsbrønde kan være ført til afløbssystemet, faskine eller til grøft. Nedløbsbrønde er afdækket med riste eller dæksler som er placeret i niveau med terræn.
Nedløbsbrønde skal være let tilgængelig for rensning og inspektion og må derfor ikke tildækkes. Dæksler og riste kan normalt fjernes med almindeligt håndværktøj, som f. eks. koben.
For at hindre tilstopning m.v. tilses nedløbsbrøndes sandfang jævnligt og renses efter behov, dog mindst én gang årligt.
Riste eller dæksler fjernes og tømning af nedløbsbrøndes sandfang foretages med en såkaldt ”kloakrenser” eller med slamsuger. Hvis afløbet fra nedløbsbrønden er stoppet, vil en kraftig gennemskylning af afløbsrøret ofte være nødvendig efter tømning af sandfanget. Hvis en vandslange eller lille højtryksspuler ikke tilstrækkelig til at løse opgaven må der rekvireres slamsuger.
Når nedløbsbrøndens sandfang er tømt, skal nedløbsbrøndens rist eller dæksel monteres omhyggeligt og korrekt på brønden. Efterlad aldrig en åben nedløbsbrønd.
Hvis det oprensede indeholder skadelige stoffer, bortskaffes dette efter myndighedernes anvisning.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester.
Et nedsivningsanlæg består af en bundfældningstank som tilbageholder bundfældelige stoffer og flydestoffer, hvorefter det mekanisk rensede spildevand ledes videre til nedsivningsanlægget som fordeler spildevandet over hele arealet inden det nedsives i undergrunden.
Bundfældningstanken vedligeholdes jf. vedlagte drifts- og vedligeholdelsesmanual for bundfældningstanke
Der må ikke hældes giftstoffer, syrer, baser eller andre skadelige stoffer i afløbet, da disse kan ødelægge den biologiske nedbrydning i nedsivningsanlægget med tilstopning til følge. Endvidere vil en ødelagt biologisk nedbrydning i nedsivningsanlægget øge risikoen for forurening af undergrunden og grundvand.
Brønde tilses jævnligt og spules med en vandslange efter behov for at undgå driftsforstyrrelser.
Dæksler er anbragt i niveau med terræn, og må ikke tildækkes.
Arealet over nedsivningsanlægget må ikke belastes med tung trafik eller dyb grubning, og der må ikke plantes træer eller buske tættere end 5 meter fra nedsivningsområdet, da trærødder kan tilstoppe fordelerrørene. Eventuelle udluftninger af nedsivningsarealet må ikke tilstoppes eller fjernes.
Fordelerrørene kan renses ved spuling med haveslange fra fordelerbrønd eller rensebrønd.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester
Et nedsivningsanlæg består af en bundfældningstank som tilbageholder bundfældelige stoffer og flydestoffer, hvorefter det mekanisk rensede spildevand pumpes videre til nedsivningsanlægget, som fordeler spildevandet over hele arealet inden det nedsives i undergrunden.
Bundfældningstanken og pumpebrønden vedligeholdes jf. vedlagte drifts- og vedligeholdelsesmanual for bundfældningstanke og pumpebrønde.
Der må ikke hældes giftstoffer, syrer, baser eller andre skadelige stoffer i afløbet, da disse kan ødelægge den biologiske nedbrydning i nedsivningsanlægget med tilstopning til følge. Endvidere vil en ødelagt biologisk nedbrydning i nedsivningsanlægget øge risikoen for forurening af undergrunden og grundvand.
Brønde tilses jævnligt og spules med en vandslange efter behov for at undgå driftsforstyrrelser.
Dæksler er anbragt i niveau med terræn, og må ikke tildækkes. Udluftningsledninger må ikke tilstoppes eller fjernes.
Arealet over nedsivningsanlægget må ikke belastes med tung trafik eller dyb grubning, og der må ikke plantes træer eller buske tættere end 5 meter fra nedsivningsområdet, da trærødder kan tilstoppe fordelerrørene. Eventuelle udluftninger af nedsivningsarealet må ikke tilstoppes eller fjernes.
Fordelerrørene kan renses ved spuling med haveslange fra fordelerbrønd eller rensebrønd.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester
Olie- og benzinudskilleranlæg består af slamfang, udskiller og prøvebrønd, og har som formål at tilbageholde olie og benzin og andre flydestoffer, inden afløbsvandet ledes til hovedkloaksystemet.
Slamfang tilbageholder bundfældelige stoffer som sand og jord m.v., så dette ikke løber ind i udskilleren. Slamfanget tømmes samtidig med udskilleren, og indholdet bortskaffes efter myndighedernes anvisning.
Udskilleren er forsynet med automatisk lukkeanordning der lukker når udskilleren er fyldt. Derudover kan der være monteret automatisk alarm som alarmerer om at udskilleren er ved at være fyldt og derfor skal tømmes.
Udskilleranlægget tømmes med slamsuger og skal genfyldes med vand før ibrugtagning. Undgå rygning og brug af åben ild når der arbejdes ved åbne udskillere.
Hvis udskilleren er forsynet med koalescensfilter, skal dette renses eller udskiftes i forbindelse med tømningen. De oprensede stoffer bortskaffes efter myndighedernes anvisning.
Det vigtigt at der ikke tilføres stoffer eller bruges kemiske rensemidler og renseudstyr som ligger udover de forudsætninger der indgår for dimensioneringen af anlægget.
Eventuel vandprøve udtages i prøveudtagningsbrønden.
Dæksler skal renholdes og må ikke tildækkes.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester eller slamsugerfirma.
Et pilerensningsanlæg består af en bundfældningstank som husets spildevand er ført til, derefter ledes det mekanisk rensede spildevand til selve pilerensningsanlægget via et fordeler system. Piletræerne optager spildevandets næringsstoffer og metaller og vandet fordamper.
Bundfældningstank og pumpeanlæg serviceres jf. vedlagte drifts- og vedligeholdelsesmanual for disse anlæg.
Brønde tilses og spules mindst én gang årligt. Dæksler er anbragt i niveau med terræn og må ikke tildækkes. For at undgå bakterievækst og slamdannelser spules fordeler rørene mindst hvert andet år.
Der må ikke hældes giftstoffer som syrer og baser eller andre skadelige stoffer i afløbet, da disse kan ødelægge anlæggets funktion.
I første og anden vækstsæson holdes anlægget fri for ukrudt. ”Døde” pile-stiklinge fjernes og nye plantes i perioden marts-april. Pilene skæres ned til 0,15 meter over jordoverfladen efter første vækstsæson. Dette er bedst i slutningen af januar til slutningen af februar.
Herefter beskæres halvdelen af pilene hvert år til 0,15 meter over jordoverfladen på langs af anlægget. Derved er alle pil beskåret inden for to år. Beskæring m.v. skal foretages uden kørsel med maskiner i anlægget. Den afskårne pil skal altid fjernes fra anlægget.
Anlægget er omgivet af en 0,30 meter høj jordvold. Hvis vandstanden i vinterperioden når op på en dybde af 0,20 meter over anlæggets overflade, skal vandet fjernes og køres til kommunens renseanlæg.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester.
Et pumpeanlæg består af en brønd hvori der er monteret en pumpe. Pumpeanlæggets formål er at bortpumpe afløbsvand, der ikke kan løbe af sig selv, eller for at hindre oversvømmelser på grund eller i bygninger fra opstigende vand i afløbssystemet.
Pumpeanlæg er en vigtig og kompliceret del af afløbsinstallationen. For at sikre pumpeanlæggets funktion skal pumpeanlæg have et serviceeftersyn mindst én gang årligt iht. pumpeleverandørens anvisninger.
Ved driftsfejl aktiveres alarmen i pumpeanlægget der er forsynet med alarm. Ved alarm tilkaldes autoriseret kloakmester.
Aflejringer på pumpebrøndens banketter (de skrå flader i bunden) og eventuelle stiger fjernes jævnligt ved spuling med haveslange eller højtryksrenser. Dæksel er placeret i terrænhøjde og må ikke tildækkes. Udluftningsledninger må ikke være tildækket.
Afmontering af dæksler på store pumpeanlæg kræver ofte specialværktøj, hvorimod dæksler på mindre pumpeanlæg som regel kan åbnes med almindeligt håndværktøj f.eks. skovl eller koben.
Efterlad aldrig en åben brønd.
Det anbefales at indgå serviceaftale om årligt service med autoriseret kloakmester eller specialfirma.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester.
En afløbsinstallation er projekteret, indrettet og udført på en måde, så installationen som udgangspunkt er selvrensende. Der kan dog opstå situationer pga. brugen eller driftsforholdende, hvor der mod forventning opstår en tilstopning af afløbsinstallationen.
Afløbsinstallationen er derfor forsynet med tilgængelige renseadgange som kan bruges i de situationer hvor afløbsinstallationen måtte stoppe til.
Renseadgange kan være:
- Nedgangsbrønde
- Rense- og inspektionsbrønde
- Rensestykker
- Tilløb til nedløbsbrønde
- Adskillige vandlåse
- Indløb i rørformede vandlåse
- Udluftninger til det fri
- WC-tilslutninger (efter demontering af wc)
Rensning af stoppede ledninger eller vandlåse vil ofte kræve værktøj eller specialudstyr og kan medføre uhygiejniske forhold og lugtgener. Spildevand indeholder bakterier, og det anbefales at undgå kontakt med spildevand eller indånde vandtåge/dampe. Derfor skal der ved arbejde i/ved spildevandsinstallationer benyttes egnede personlige værnemidler. Efterlad aldrig en åben brønd.
Kontakt slamsugerfirma eller autoriseret kloakmester ved driftsproblemer du ikke selv kan løse.
En rottespærre har som formål at hindre rotters indtrængen i bygninger via afløbsinstallationerne.
En rottespærre placeres i en rense- og inspektionsbrønd eller nedgangsbrønd udenfor bygning, og en rottespærre er forsynet med to klapper der hindrer rotters passage opstrøms, men samtidigt tillader afløbsvandet i at passere nedstrøms.
Rottespærre tilses jævnligt ved at afmontere brønddæksel og besigtige rottespærre fra terræn. Hvis der konstateres ophobninger af papir eller fækalier foran rottespærre, kan disse ofte fjernes ved at spule rottespærre med haveslange, eller ved at kaste en stor spand vand ned i brønden.
Hvis rottespærren er skyld i tilstopninger, fx ved at klapperne ikke bevæges frit når der kommer vand og faste stoffer, skal rottespærre optages for rensning eller reparation. Et sådant indgreb i afløbsinstallationen må kun foretages af firma med autorisation som kloakmester.
Rottespærrer skal serviceres iht. leverandørens anvisninger af virksomhed med autorisation som kloakmester. Service foretages mindst én gang årligt.
Service omfatter at rottespærre optages for rengøring, funktionskontrol og udskiftning af eventuelle defekte dele. Ved genmontering sørger montøren for at rottespærre monteres sikkert og korrekt så rotter hindres i at passere opstrøms, og så afløbsinstallationen kan fungere og bortlede afløbsvandet nedstrøms.
Hvis der opstår driftsproblemer du ikke selv kan/må løse, kontaktes autoriseret kloakmester.
En samletank er en tæt tank uden afløb, som er beregnet til opsamling af spildevand fra husets afløbsinstallationer.
Samletanken skal tømmes af en slamsuger når den er fyldt, og indholdet skal transporteres til en af myndighederne godkendt aflæsningsplads. Hvis tanken er forsynet med alarm, skal tanken tømmes ved alarm.
Da tanken er indrettet uden afløb, er det vigtigt at de installationer der er tilsluttet anvendes mindst muligt. Hyppig anvendelse vil foranledige at tanken skal tømmes oftere
For at spare på vandforbruget er der monteret toilet med skyllevandsmængde på maksimalt 4 liter pr. skyl. Hvis toilet udskiftes, er det vigtigt, at der igen monteres toiletter der skyller med maksimalt 4 liter pr. skyl.
Der må ikke ledes regn- og drænvand til samletanken.
Dæksler er anbragt i niveau med terræn og må ikke tildækkes eller fjernes.
For at undgå funktionssvigt må udluftningen fra tanken ikke tilstoppes.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester eller slamsugerfirma for tømning.
Tagnedløbsbrønde er indrettet med et sand-/slamfang i brøndens bund. Dette har til formål at tilbageholde urenheder som fx sand, småsten og blade, så disse ikke ledes videre i afløbssystemet med risiko for driftsforstyrrelser til følge.
Tagnedløbsbrønde er en del af regnvandssystemet og må kun tilføres regnvand fra udvendige overflader, og er oftest forsynet med vandlås for at hindre lugt fra afløbssystemet i at trænge ud til omgivelserne.
Afløbet fra nedløbsbrønde kan være ført til afløbssystemet, faskine eller udledning til grøft eller markdræn m.v.
Hvis afløbet fra tagnedløbsbrønden er ført til faskine, bør tag, tagrender og nedløbsrør ved senere udskiftning ikke udføres i kobber, zink eller bly pga. risikoen for udvaskning af tungmetaller til undergrunden.
Tagnedløbsbrønde er afdækket med riste eller dæksler som er placeret i niveau med terræn.
Tagnedløbsbrønde skal være let tilgængelig for rensning og inspektion og må derfor ikke tildækkes. Dæksler og riste kan normalt fjernes med almindeligt håndværktøj, f.eks. et koben
For at hindre tilstopning m.v. tilses tagnedløbsbrøndes sandfang jævnligt og renses efter behov, dog mindst én gang årligt.
Riste eller dæksler fjernes og tømning af tagnedløbsbrøndes sandfang foretages med en såkaldt ”kloakrenser” eller med slamsuger. Hvis afløbet fra tagnedløbsbrønden er stoppet, vil en kraftig gennemskylning af afløbsrøret ofte være nødvendig efter tømning af sandfanget. Hvis en vandslange eller lille højtryksspuler ikke tilstrækkelig til at løse opgaven må der rekvireres slamsuger.
Når tagnedløbsbrøndens sandfang er tømt, skal brøndens rist eller dæksel monteres omhyggeligt og korrekt på brønden. Efterlad aldrig en åben tagnedløbsbrønd.
Hvis det oprensede indeholder skadelige stoffer, bortskaffes dette efter myndighedernes anvisning.
Hvis der opstår driftsproblemer, kontaktes autoriseret kloakmester.
Tagrender er beregnet til at bortlede tagvand og tilsluttes afløbsinstallationen via et eller flere tagnedløb.
Tagrender er tilsluttes faskiner bør ikke være udført af materialer der afgiver tungmetaller som f.eks. kobber eller zink, idet det bør undgås at nedsive tungmetaller i undergrunden eller til grundvandet.
Tagrenderne renses mindst 2 gange om året, eller når der er synlig forstoppelse.
En vakuumventil er beregnet til lukke luft fra omgivelserne og ind i afløbssystemet, derved hindres vandlåse i at blive udsuget (tømt) på grund af undertryk i afløbssystemet.
Undertryk kan opstå når mange installationer anvendes på samme tid, som f.eks. brusebad, køkkenvask, vaskemaskine og toilet.
Vakuumventilen kontrolleres jævnligt for om åbne- og lukkefunktionen er intakt og fungerer. Vær opmærksom på om vakuumventiler er udført af et materiale som er særligt udsat for gennemgnavning ved rotteforekomst.
Det anbefales at installere rottespærre i afløbsinstallationer med vakuumventiler.
Eventuelle lugtgener fra afløbsinstallationerne kan skyldes defekt vakuumventil, kontakt autoriseret vvs-installatør hvis vakuumventiler er defekte.
